Kyklop parlamentet
Autor Flemming Thejlmann BruunPaperback – 19 iun 2014
Preț: 125.65 lei
Puncte Express: 188
Carte tipărită la comandă
Livrare economică 09-23 iulie
Livrare prin curier în România Termenul estimat este afișat lângă disponibilitate.
Transport gratuit de la 400.00 lei Plată online sau ramburs, în funcție de opțiunile comenzii.
Retur gratuit în 14 zile Comandă securizată și suport în română.
Specificații
ISBN-13: 9788799750306
ISBN-10: 8799750309
Pagini: 148
Dimensiuni: 148 x 210 x 11 mm
Greutate: 0.23 kg
Ediția:1. Auflage
Editura: BoD - Books on Demand
ISBN-10: 8799750309
Pagini: 148
Dimensiuni: 148 x 210 x 11 mm
Greutate: 0.23 kg
Ediția:1. Auflage
Editura: BoD - Books on Demand
Notă biografică
Flemming Thejlmann Bruun Født 1965 Opvokset i Åbenrå Uddannet: Diakon og socialpædagog BA Historie & Journalistisk Formidling, Aarhus Universitet. Flemming er med stor interesse engageret debattør inden for samfundets værdidannelse, i demokrati, overvågning og borgerrettigheder. ¿Min optagethed af disse spørgsmål, bunder i, at de i høj grad hænger sammen med frihed. Jeg tilhører en generation, som kender til Østeuropa inden murens fald. Ved grænsen til disse lande, skulle man i timevis, storsvedende, sidde i bussen og kigge ud og forholde sig helt roligt, mens politi minutiøst kontrollerede passene. Billedligt var der tale om at blive mødt af et ¿jerntæppe¿, en anden mental og ideologisk tilgang til mennesker, der byggede på mistillid. I 1989 brød dette system sammen. Mange husker stadig billederne af de titusinder af triumferende Trabanter i Berlins gader. Muren, et symbol på adskillelse, forskelle og tvang, blev brudt ned. Men den mentale mur levede stadig videre parallelt med, at de havde fået frihed. Nu handlede det om, at få gjort op med fortiden, hvor arkiverne fra Stasi blot var et enkelt levn blandt mange, om en uhyggelig tilgang til sin næste. Staten kendte i ufattelige grader til, hvad den enkelte borger gik rundt og foretog sig. Og det var før, at internet og computerteknologi holdt sit indtog. Netop de talrige kendsgerninger af menneskeforagtende foranstaltninger i de tidligere Sovjet-stater, gør det dybt tankevækkende, at man i Vesten i dag på flere måder underminerer friheden. 9/11 gjorde det legitimt, at stater rundt om på kloden, har adgang til borgernes fortrolige oplysninger. Aviserne kan jævnligt fortælle, hvordan det har vidtrækkende og krænkende perspektiver. Alligevel er det som om, at det er en udvikling, der ikke er til at standse. Det betyder mere kontrol på mere sofistikerede måder, men med samme resultat; mindre frihed. Vi vænner os til det og lader digitaliseringens usynlige ansigt styre vore liv og levned. Skal der synlighed på ufriheden, kan vi blot tage en tur til nogle af landets havneområder. Mange steder kan man nu ikke længere blot tage ud på havnemolen og fiske. På den måde er friheden altså under pres. Men er den, i et land, som flyder med mælk, smør og goder, overhovedet værd at kæmpe for? Er frihed i dag ikke blot noget, der handler om muligheden for hurtigst at købe den bedste fladskærm til den billigste pris? Det spørgsmål optager mig stadig, hvor jeg mener, at friheden skal findes et ganske andet sted.¿